Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra.
Økonomisk uafhængighed og ansvar
Tradition sikrer Anonyme Alkoholikeres økonomiske uafhængighed. Ved at afvise bidrag udefra beskytter fællesskabet sig mod ekstern indflydelse. Samtidig undgår AA interne konflikter og holder fokus på sit eneste formål: at hjælpe alkoholikeren, der stadig lider. Men traditionen handler også om ansvar og fællesskab.
Penge som kilde til strid
I begyndelsen troede mange, at penge kunne løse alle AA’s problemer – som at skaffe lokaler, litteratur og kaffe til møderne. Men erfaringen viste hurtigt, at penge skaber strid. For eksempel modtog en gruppe en større donation, men uenighed om, hvordan pengene skulle bruges, splittede gruppen og skabte konflikt i årevis.
Begrænsninger for donationer
Selv rige AA-medlemmer kan ikke købe sig til uforholdsmæssig indflydelse. Tidligt vedtog AA, at medlemmer højst kan give et begrænset beløb årligt for at undgå økonomisk dominans. Store donationer kunne føre til, at AA blev styret af penge i stedet for sine åndelige principper, hvilket ville undergrave fællesskabets integritet.
Udefrakommende donationer og Rockefellers visdom
“Den der betaler musikken, bestemmer musikken.” Dette blev tydeligt i AA’s tidlige dage, hvor mangemillionæren John D. Rockefeller Jr. afholdt en middag for at støtte AA. AA håbede på store donationer, men Rockefeller nægtede og sagde:
“Penge vil ødelægge dette. Det bør stå på egne ben.”
I stedet opfordrede han til små donationer, der lagde grundlaget for AA’s model om økonomisk selvforsyning. Denne tilgang beskyttede AA mod ekstern indflydelse og sikrede, at fællesskabet forblev tro mod sit formål.
At undgå andre aktiviteter
I 1948 testede AA dette princip, da en kvinde testamenterede, hvad der i dag svarer til over 100.000 dollars til AA. Selvom midlerne kunne løse mange problemer, besluttede AA’s bestyrelse at afvise gaven. De frygtede, at store donationer ville udfordre fællesskabets uafhængighed og skabe fristelser for aktiviteter uden for det primære formål. I dag har AA strenge begrænsninger for medlemmernes donationer for at understøtte fællesskabets uafhængighed.
Personligt ansvar for fællesskabets økonomi
I stedet fandt AA en enkel løsning: Ved at lade hatten gå rundt efter møderne klarer hver gruppe selv sine udgifter gennem små frivillige og anonyme bidrag. Dette møde mellem det spirituelle og materielle sikrer, at alle medlemmer kan tage ansvar for fællesskabet, uanset deres økonomiske formåen.
I Danmark får grupper ofte stillet lokaler gratis til rådighed af kirker eller offentlige bygninger. Det ville være hovmodigt at insistere på at betale, men grupper kan altid finde måder at give tilbage på, f.eks. ved at købe dyr kaffe eller donere til lokale velgørenhedsprojekter.
Balance mellem uafhængighed og taknemmelighed
Som Bill W. skrev:
“Vi kan og bør betale vores egne udgifter. Men det kan næppe betragtes som et brud på princippet om at være selvforsynende, hvis en ikke-alkoholiker kommer til et møde og lægger en dollar i hatten. Det er heller ikke nødvendigt at afvise en pårørendes lille gave som tak for en nærtståendes bedring.”
Denne balance mellem selvforsyning og taknemmelighed understreger, at små gaver fra venner og pårørende kan være en anerkendelse af AA’s arbejde uden at skabe afhængighed.
Resultatet: Frihed og ansvar
Ved at følge 7. Tradition har Anonyme Alkoholikere bevaret sin frihed og sit fokus. Ingen har nogensinde kunnet købe sig til indflydelse i AA, og fællesskabet forbliver tro mod sit primære formål. Når medlemmer tager ansvar for fællesskabet, viser de respekt for dem, der kom før, og sikrer, at AA forbliver en ressource for fremtidige generationer af alkoholikere, der søger hjælp.
Se video om Syvende tradition