Kvinden der forenede AAs grundlæggere
Henrietta Buckler Seiberling blev født den 18. marts 1888 i Lawrenceburg, Kentucky, og voksede op i Texas, hvor hendes far, Julius Augustus Buckler, var dommer i Common Pleas Court. Hendes opvækst i en velstående familie gav hende adgang til en solid uddannelse, og hun dimitterede fra Vassar College som kun 15-årig med en A.B.-grad i musik og psykologi. Hun var en kvinde af sin tid, men hendes stærke personlighed og åndelige søgen skulle føre hende ad en usædvanlig vej.
I 1917 giftede hun sig med John Frederick Seiberling Sr., søn af Akron-industrimagnaten Frank Seiberling. Familien Seiberling havde skabt – mistet – og genopbygget deres formue i gummiindustrien.
Efter ægteskabet flyttede Henrietta til Akron og blev en del af byens sociale elite, hvor hun deltog i kulturelle og velgørende aktiviteter. Parret fik tre børn, herunder John F. Seiberling Jr., der senere blev kongresmedlem. Økonomiske og familiære problemer i 1930’erne førte til deres separation, hvorefter hun flyttede ind i Gate House, en mindre bolig på Stan Hywet-ejendommen. Dette blev hendes hjem i mange år, og det var her, hun senere arrangerede det skæbnesvangre møde mellem Bill Wilson og Dr. Bob Smith. I 1952 flyttede hun til New York.
Hendes rolle som kvinde i sin samtid
Henrietta levede i en tid, hvor kvinder primært blev forventet at være hustruer og mødre, men hendes liv tog en anden retning. Efter separationen fra sin mand måtte hun navigere et liv som enlig kvinde i en mandsdomineret verden. I stedet for at trække sig tilbage til en tilværelse i skyggen, engagerede hun sig dybt i spirituelle og sociale bevægelser og blev en central figur i den tidlige AA-historie. Hendes handlekraft og urokkelige tro på Gud drev hende til at skabe forandring på en måde, der var usædvanlig for kvinder i hendes sociale kreds.
Mødet med Oxfordgruppen
Henrietta blev involveret i Oxfordgruppen, en evangelisk bevægelse, der betonede moral, ærlighed og socialt ansvar. Hun fandt i gruppen en vej til personlig fordybelse og ønskede at hjælpe andre gennem dens principper.
Dr. Bob Smith og hans hustru Ann var en del af Oxfordgruppen, men han var stadig en hemmelig alkoholiker. Henrietta indbød dem til et møde, hvor Dr. Bob for første gang åbent indrømmede sin afhængighed. Gruppen bad for ham, men han formåede ikke at holde sig ædru.
Hendes daglige liv i Gate House
Efter sin separation skabte Henrietta en ny tilværelse i Gate House. Hendes hjem blev ikke blot hendes personlige tilflugtssted, men også et samlingspunkt for åndeligt søgende og mennesker, der kæmpede med livets udfordringer. Hendes hverdag var præget af bøn, refleksion og samtaler med dem, der søgte vejledning. Gate House blev en tryg havn for mange, der søgte hjælp, og hendes uselviske engagement gjorde hende til en naturlig mentor.
Den afgørende forbindelse
I 1935 var Bill Wilson i Akron på en mislykket forretningsrejse og fristede til at drikke. Via Oxfordgruppen kom han i kontakt med Henrietta, som straks forstod hans situation. Hun arrangerede et møde mellem ham og Dr. Bob Smith i sit hjem, hvilket senere skulle vise sig at være begyndelsen på Anonyme Alkoholikere.
En åndelig mentor
Henrietta var ikke selv alkoholiker, men hun forstod åndelig vejlednings betydning. Hun insisterede på og understregede vigtigheden af ydmyghed, moral samt daglig refleksion og bøn. Hendes åndelige indsigt gjorde hende til en nøgleperson i de tidlige møder i Oxfordgruppen, der senere skulle udvikle sig til rene AA-møder, hvor hun sikrede, at bevægelsen ikke mistede sit åndelige fundament.
Henriettas indflydelse på AA
Hun arbejdede tæt sammen med de tidlige AA-medlemmer for at sikre, at organisationen forblev baseret på åndelige principper frem for en medicinsk eller psykologisk tilgang. Dr. Bob og Bill Wilson frygtede, at for meget tale om Gud ville skræmme folk væk, men Henrietta insisterede på, at AA skulle forblive spirituelt funderet. Hun sagde: “Vi er ikke her for at behage alkoholikerne. De har behaget sig selv hele deres liv. Vi er her for at behage Gud. Hvis I ikke taler om, hvad Gud gør, og om jeres tro og vejledning, kan I lige så godt være en Rotary Club. For Gud er jeres eneste kilde til kraft.”
Advarsel mod magt og penge
Selvom hun støttede AAs vækst, advarede hun mod prestige og økonomisk støtte, som hun frygtede ville underminere organisationens åndelige mission. Hun mente, at uden den åndelige dimension ville AA blot blive en social klub uden reel helbredende kraft.
Senere år
Efter AAs grundlæggelse blev Henrietta skuffet over organisationens udvikling, men forblev tro mod sin oprindelige vision. Hun fortsatte med at arbejde for spirituelle og sociale sager i New York, hvor hun bevarede kontakt med flere AA-medlemmer og talte for at bevare den oprindelige åndelige retning. Hun fortsatte også sit arbejde med velgørenhed og åndelig vejledning, og hendes hjem i New York blev et sted, hvor hun fortsatte med at rådgive og inspirere.
Henrietta døde den 5. december 1979 i New York City og efterlod sig tre børn. Hendes søn, John F. Seiberling Jr., bidrog til at sikre, at hendes arv ikke blev glemt ved at offentliggøre hendes vigtige rolle i AAs grundlæggelse.
En uundværlig skikkelse i AAs historie
Henrietta Seiberling var mere end blot en mellemmand mellem Bill Wilson og Dr. Bob. Hun var en urokkelig åndelig vejleder og en nøgleperson i skabelsen af AA. Uden hendes engagement og tro ville Anonyme Alkoholikere måske aldrig have taget form, som vi kender det i dag. Hendes navn er måske ikke det mest kendte i AAs historie, men hendes arv er uudslettelig og vil for evigt være en del af organisationens grundlag.
Du kan læse mere om Henrietta i bogen: Henrietta B. Seiberling: Ohio’s Lady with a Cause af Dick B.