Militant Agnostiker, der Formede AAs Åndelige Retning
James MacCaleb “Jim” Burwell (23. marts 1898 – 8. september 1974) var en af de tidligste medlemmer af Anonyme Alkoholikere og en af de mest markante skikkelser i fællesskabets udvikling.
Han var ikke kun med til at udbrede AA til flere byer som Philadelphia og Baltimore, men han spillede også en afgørende rolle i at forme AAs tilgang til spiritualitet.
Hans mest betydningsfulde bidrag var hans ateistiske – eller som han senere kaldte det, “militante agnostiske” – perspektiv, der sikrede, at AA kunne favne en bredere gruppe af alkoholikere, uanset tro.
Fra præstesøn til agnostiker
Jim blev født i Baltimore i en religiøs familie, hvor hans far var præst. Han voksede op omgivet af kristne værdier, men allerede i sin ungdom udviklede han en dyb skepsis over for religion. Han mente at tro ofte var et udtryk for svaghed og blev tidligt kendt for sine skarpe meninger om emnet. Han beskrev sig selv som en “militant agnostiker”, hvilket betød, at han ikke bare afviste tro, men aktivt argumenterede imod den.
Efter at have tjent i den amerikanske hær under Første Verdenskrig forsøgte Jim at etablere sig som sælger, men alkohol begyndte hurtigt at dominere hans liv. Hans drikkeri kostede ham adskillige jobs og belastede hans relationer. Han afviste dog længe, at han havde et problem. Først i 1938, efter mange års kamp, gik han med til at søge hjælp på opfordring af sin barndomsven Fitz Mayo, som allerede var involveret i det spirende AA-fællesskab i New York.
Konflikt om Oxfordgruppen og AAs udvikling
Da Jim blev introduceret til AA, var bevægelsen stadig tæt knyttet til Oxfordgruppen, en kristen organisation, der lagde stor vægt på syndsbekendelse, bøn og fuld overgivelse til Gud. Dette harmonerede dårligt med Jims overbevisning, og han begyndte hurtigt at udfordre gruppens religiøse fundament. Han frygtede, at et for snævert religiøst fokus ville skræmme mange alkoholikere væk.
Hans intense debatter med Bill Wilson, Hank Parkhurst og de andre tidlige medlemmer resulterede i en af de mest afgørende ændringer i AAs historie: Indførelsen af sætningen “Gud, som vi forstod ham” i AAs program.
Bill W. bekræftede senere i Tolv trin og tolv traditioner, at Jim Burwell var hovedårsagen til denne ændring. Uden hans utrættelige insisteren er det sandsynligt, at AA havde udviklet sig til en langt mere religiøst orienteret bevægelse.
Kampen for 3. Tradition
Jim Burwell spillede også en nøglerolle i at formulere den 3. Tradition, som lyder: “Den eneste betingelse for AA-medlemskab er et ønske om at holde op med at drikke.” Tidligt i AAs historie blev der diskuteret, om visse grupper – herunder ateister, agnostikere og personer fra bestemte sociale eller religiøse baggrunde – kunne være medlemmer.
Jim argumenterede stædigt for, at AA skulle være åbent for alle, uanset tro. Hans kamp for denne tradition sikrede, at AA ikke blev ekskluderende, men i stedet kunne favne alle alkoholikere, uanset deres verdenssyn.
AAs udbredelse og Saturday Evening Post
Efter at have etableret sin egen ædruelighed blev Jim en central figur i udbredelsen af AA. Han var med til at starte grupper i Philadelphia, Baltimore og senere i San Diego, hvor han og hans hustru Rosa Curtis Burwell bosatte sig.
Han spillede også en vigtig rolle i at få AA bredere anerkendt. Han var en af de drivende kræfter bag Jack Alexanders artikel om AA i Saturday Evening Post i 1941, som gav AA enorm landsdækkende opmærksomhed og medførte en markant stigning i medlemsantallet.
Jim og Rosa – Et uroligt ægteskab
I 1936 blev Jim gift med Rosa Curtis Burwell, som blev hans livspartner gennem op- og nedture. Rosa oplevede hans kaotiske drikkeri og hans gradvise forandring i AA. I et interview fra 1978 beskrev hun, hvordan Jim i begyndelsen af deres ægteskab var en rastløs sjæl, der aldrig kunne holde fast i et job længe, og hvordan hans drikkeri gjorde deres liv uforudsigeligt.
Hun fortalte også, hvordan Jim udviklede en mere åben holdning til spiritualitet med tiden. Selvom han aldrig blev en troende i traditionel forstand, erkendte han, at dem, der havde en form for tro, ofte fandt en ro og tilfredshed, han selv havde manglet.
Han sagde engang:
“Min strålende agnosticisme forsvandt, og jeg så for første gang, at dem, der virkelig troede, eller i det mindste ærligt prøvede at finde en kraft større end sig selv, var langt mere tilfredse, end jeg nogensinde havde været.”
Senere liv og eftermæle
Jim Burwell forblev ædru i 36 år og fortsatte med at arbejde for AA resten af sit liv. Han skrev sin egen historie, “The Vicious Cycle”, som blev inkluderet i 2., 3. og 4. udgave af Big Book. Han blev kendt for at “prædike” en version af AA, hvor principperne og fællesskabet var vigtigere end tro på Gud.
Han forblev dog skeptisk over for organiseret religion og gjorde det klart, at AA burde forblive et åbent og ikke-dogmatisk fællesskab. Da han døde den 8. september 1974, blev han på egen anmodning begravet ved siden af sin gamle ven Fitz Mayo på Christ Episcopal Churchs kirkegård i Maryland.
Måske det bedste eksempel på, hvordan de største uenigheder, kan føre til de bedste resultater uden at skabe splittelse mellem mennesker. 2. tradition i sin bedste form!
Jim Burwells arv lever videre i AA i dag. Hans utrættelige kamp for en åben og inkluderende tilgang har gjort programmet tilgængeligt for millioner af mennesker verden over – uanset deres personlige tro.