Kvinden bag Bill W., medskaber af Al-Anon og en vital del af AAs historie
Lois Wilson var meget mere end blot hustruen til Bill Wilson, medstifter af Anonyme Alkoholikere (AA). Hendes liv var præget af kærlighed, styrke og offervilje, men også af frustrationer, tab og personlige sejre.
Hun spillede en central rolle i både de tidligste dage af AA og i grundlæggelsen af Al-Anon – fællesskabet for familier og pårørende til alkoholikere.
Uden Lois’ urokkelige tro på Bill, hendes finansielle støtte og hendes medmenneskelige indsats ville AA muligvis aldrig være blevet den verdensomspændende bevægelse, den er i dag.
En privilegeret barndom
Lois Burnham blev født den 4. marts 1891 i Brooklyn Heights, New York, i en familie, der på overfladen tilhørte den velstående øvre middelklasse. Hendes far, Dr. Clark Burnham, var en anerkendt læge, og hendes mor, Matilda Hoyt Spelman, kom fra en aristokratisk slægt. Lois var den ældste af seks børn og blev opdraget i en kærlig og intellektuel atmosfære.
Familien levede et liv med tjenestefolk, sommerophold i Manchester, Vermont, og en tæt social omgangskreds, der inkluderede Robert Todd Lincoln, søn af præsident Abraham Lincoln.
Bag facaden var der dog økonomisk usikkerhed. Familien ejede aldrig deres hjem i Brooklyn, og i takt med at faderens indkomst blev mindre stabil, måtte de først udleje og senere sælge deres sommerbolig i Vermont. På trods af dette voksede Lois op i et miljø præget af uddannelse, kultur og sociale forventninger.
Hun gik på den prestigefyldte Packer Collegiate Institute og var en aktiv ung kvinde, der elskede sport og friluftsliv. Efter sin eksamen i 1912 arbejdede Lois for YWCA og som lærer.
Mødet med Bill – En kærlighed fuld af kontraster
Lois mødte Bill Wilson i 1914 under en sommerferie i Manchester, Vermont. Han var fire år yngre end hende, men den ambitiøse og charmerende unge mand gjorde hurtigt indtryk. Bill kom fra en meget anderledes baggrund – han var vokset op i en økonomisk trængt familie i East Dorset, Vermont, og havde oplevet tidlige svigt fra begge sine forældre. For Bill repræsenterede Lois en stabilitet og en social status, han aldrig selv havde haft.
De blev hemmeligt forlovet i 1915, men deres kærlighed var ikke uden komplikationer. Bill havde tidligere haft et flirtende forhold til Lois’ yngre søster, Barbara, hvilket han senere tilstod i en række breve. Lois tilgav ham, hvilket blev et mønster i deres forhold. Han beskrev senere deres forhold som en, hvor Lois mere og mere fik en moderlig rolle for ham.
De blev gift den 24. januar 1918 i Brooklyn Heights, lige inden Bill blev sendt i militæret under Første Verdenskrig,
De første år – Fra rigdom til ruin
Efter krigen flyttede de unge nygifte ind hos Lois’ forældre.
Bill havde svært ved at finde en stabil karriere og skiftede mellem forskellige jobs. Til sidst fandt han sin vej ind i aktie- og investeringsverdenen, og i midten af 1920’erne begyndte han at tjene store summer. De boede i en luksuriøs lejlighed, og Bill var en succesfuld og eftertragtet børsmægler.
Men hans alkoholforbrug eskalerede. I begyndelsen var det acceptabelt i de finansielle kredse, men med tiden blev det ødelæggende. Lois oplevede, hvordan hendes mand gik fra at være en lovende og velhavende mand til en fortvivlet og uforudsigelig alkoholiker.
Både Lois og Bill ønskede at stifte familie, men efter flere ufrivillige aborter blev det klart, at de ikke kunne få biologiske børn. Deres forsøg på adoption var også uden held, om de blev afvist pga. Bills druk ved vi ikke, men barnløsheden var en kilde til stor sorg for Lois.
I 1929 ramte børskrakket, og Bill mistede alt. De måtte flytte ind hos Lois’ forældre igen, og i de næste mange år var det Lois, der bar den økonomiske byrde. Hun arbejdede i stormagasiner som Macy’s og Loeser’s for at forsørge dem, mens Bill druknede sine sorger i alkohol.
Årene med alkoholisme – håb og frustration
Lois blev ved Bills side gennem utallige løfter om at holde sig ædru, utallige hospitalsophold og lige så mange tilbagefald. Hun troede længe, at hvis hun bare elskede ham nok og prøvede nok, ville hun kunne redde ham.
I 1934 begyndte Bill at få behandling hos Dr. William Silkworth på Towns Hospital. Hans frygt for sin egen alkoholisme voksede, men han blev ved med at drikke. Det var først efter en dybtgående åndelig oplevelse i december 1934, inspireret af Ebby Thacher og Oxford Group, at Bill fandt vejen til ædruelighed. Lois håbede, at deres problemer nu var løst – men hun opdagede hurtigt, at Bills fokus ikke var hende, men at hjælpe andre alkoholikere.
En kvinde i skyggen
Fra 1935 og frem var deres hjem på Clinton Street i New York en magnet for desperate mænd, der søgte hjælp. Lois blev en ufrivillig vært for utallige alkoholikere, som Bill forsøgte at hjælpe. Mange af dem faldt i igen, og en af dem begik endda selvmord i deres hjem.
Lois begyndte at føle sig tilsidesat og da Bill i 1939 skrev “To Wives” i AA’s store bog, var hun meget skuffet over, at han ikke lod hende skrive det, selvom hun havde langt større erfaring med at være hustru til en alkoholiker end ham.
Grundlæggelsen af Al-Anon
I de tidlige år af AA var Lois og de andre hustruer stærkt involveret i arbejdet. De tog sig af de nye medlemmer, sørgede for mad, og støttede hinanden. Men det tog lang tid, før Lois indså, at hun selv havde brug for hjælp.
Hun havde viet sit liv til at hjælpe Bill med at blive ædru, men hvor efterlod det hende? Mange hustruer til AA-medlemmer havde det på samme måde – de var glade for, at deres mænd var blevet ædru, men følte sig samtidig ensomme, vrede og udmattede.
I begyndelsen af 1950’erne begyndte Lois, Anne B. og flere andre hustruer til AA-medlemmer at mødes formelt og dele erfaringer om, hvordan man kunne leve med og støtte en alkoholiker uden selv at gå til grunde.
I 1951, efter mere end et årti med AA, erkendte de at pårørende også havde brug for hjælp. Mange af de kvinder, der havde stået ved deres mænds side, følte sig ensomme og fortabte. Sammen skabte de Al-Anon, en fællesskabsbaseret støttegruppe for familier af alkoholikere.
Al-Anon voksede hurtigt, da behovet viste sig at være enormt. Lois og de andre kvinder skrev breve, organiserede møder og udformede principperne for fællesskabet, baseret på AA’s 12 trin, men med et særligt fokus på de pårørendes behov. Lois insisterede fra starten på, at Al-Anon ikke blot skulle være et støttefællesskab for hustruer, men for alle, der var berørt af en alkoholikers drikkeri – uanset relationen. Dette var en afgørende beslutning, der gjorde Al-Anon til et langt bredere og mere inkluderende fællesskab.
Lois Remembers og interviews
Lois reflekterede ofte over sit liv, både i private breve, interviews og ikke mindst i sin bog Lois Remembers, der blev udgivet i 1979. Her gav hun et ærligt og detaljeret indblik i sin rejse – fra de første lykkelige år med Bill, over den smertefulde tid med hans alkoholisme, til hendes egen heling gennem Al-Anon.
I interviews beskrev hun, hvordan hendes opfattelse af kærlighed og ægteskab ændrede sig gennem årene. Hun indrømmede, at hun i lang tid havde levet i fornægtelse og håbet, at hun kunne “redde” Bill med kærlighed alene. Først senere forstod hun, at hendes egen heling krævede, at hun slap kontrollen og fokuserede på sit eget liv. Dette blev en af de centrale budskaber i Al-Anon: at man ikke kan ændre en alkoholiker, men man kan arbejde på sig selv.
Lois’ sidste år
Bill døde i 1971. Hun blev boende i Stepping Stones, deres hjem i Bedford Hills, New York, som i dag er et historisk landemærke.
Efter Bills død blev Lois økonomisk velstillet. Hun arvede Bills royalties fra Anonyme Alkoholikere og Tolv Trin og Tolv Traditioner, hvilket sikrede hende en betydelig årlig indkomst. Ironisk nok kom den økonomiske stabilitet først sent i hendes liv, efter at hun i mange år havde kæmpet med økonomiske bekymringer.
Hun blev boende i Stepping Stones, deres hjem i Bedford Hills, New York, som i dag er et historisk landemærke. Lois fortsatte med at arbejde for Al-Anon. I sine sidste år blev hun en legende inden for både Al-Anon og AA, og hun levede længe nok til at se begge bevægelser vokse til verdensomspændende fællesskaber.
I sine sidste år reflekterede Lois ofte over sit liv og den arv, hun og Bill efterlod sig. Hun var stolt over, hvad både AA og Al-Anon var blevet til, men hun udtrykte også en vis sorg over den ensomhed, der kom efter Bills død. De havde delt en turbulent, men dybt forbundet rejse, og selvom deres ægteskab havde haft mange udfordringer, elskede hun ham til det sidste.
Hun døde den 5. oktober 1988 i en alder af 97 år. Til det sidste beskrev hun Bill som “en stor mand“, men reflekterede også over sin egen rejse.
På det tidspunkt var Al-Anon etableret i over 100 lande, og millioner af familier havde fundet håb gennem det fællesskab, hun var med til at skabe.
Arven efter Lois Wilson
Lois Wilson var ikke blot en hustru, der led under sin mands alkoholisme – hun var en pioner, en skaber og en inspirationskilde for millioner. Hendes liv var præget af tålmodighed, styrke og en dyb tro på, at forandring var mulig – ikke kun for alkoholikere, men også for dem, der elskede dem.
I dag er hendes arv synlig i både AA og Al-Anon, og hendes historie er et vidnesbyrd om, hvordan én kvinde kan gøre en forskel, ikke kun i sit eget liv, men i livene hos utallige andre.
Du kan læse mere om Lois Wilson i bogen: Lois Remembers: Memoirs of the Co-Founder of Al-Anon and Wife of the Co-Founder of Alcoholics Anonymous af Lois B. Wilson
