
Marty Mann (1904–1980) var en banebrydende figur inden for forståelsen og behandlingen af alkoholisme. Hun var en af de første kvinder, der opnåede langvarig ædruelighed gennem Anonyme Alkoholikere (A.A.), og hendes arbejde bidrog markant til at ændre samfundets opfattelse af alkoholisme som en sygdom frem for en moralsk brist.
Født i en velhavende familie i Chicago i 1904 oplevede Marty Mann både privilegier og udfordringer i sine tidlige år. Hendes far, en tidligere topchef i en prestigefyldt stormagasin i Chicago, døde af alkoholisme – en begivenhed, der muligvis plantede de første frø til hendes senere engagement i kampen mod afhængighed. Marty blev uddannet på privatskoler og deltog i det sociale liv som debutant.
I 1930 flyttede hun til England, hvor hun arbejdede som magasinredaktør, kunstkritiker og fotojournalist for anerkendte publikationer som Vogue, Harper’s og Tatler. Marty blev en del af en livlig social kreds, der inkluderede personligheder som Gertrude Stein, Alice B. Toklas, Janet Flanner, Virginia Woolf og Vita Sackville-West. Det var også i denne periode, at hendes alkoholforbrug eskalerede. Det førte til alvorlige personlige og professionelle konsekvenser, herunder tab af job og hjemløshed.
Efter flere forsøg på at overvinde sin afhængighed vendte Marty tilbage til USA i 1936. Hun blev patient på Blythewood Sanitarium i Greenwich, Connecticut, hvor hun mødte psykiateren Dr. Harry Tiebout. Han introducerede hende for en præ-udgivelsesversion af bogen Alcoholics Anonymous, som blev et vendepunkt i hendes liv. Selvom hun først var skeptisk over for bogens religiøse overtoner, fandt hun efterhånden håb og retning gennem dens budskaber.
Efter flere forsøg på at komme sig over sin afhængighed kom Marty i kontakt med A.A. og begyndte sin rejse mod ædruelighed. I sin første tid i programmet oplevede hun flere tilbagefald, men fandt til sidst stabilitet og dedikerede resten af sit liv til at hjælpe andre. Dog skete der et kortvarigt tilbagefald i begyndelsen af 1960’erne, næsten 20 år efter hun først opnåede ædruelighed – en hændelse, der blev holdt hemmelig for at beskytte hendes omdømme og arbejde.
En fortaler for oplysning
I 1944 grundlagde hun National Committee for Education on Alcoholism (NCEA), som senere blev National Council on Alcoholism and Drug Dependence (NCADD). Hun var en pioner inden for oplysning om alkoholisme som en genetisk og biologisk baseret sygdom og kæmpede for at fjerne stigmaet omkring afhængighed. Hendes kampagner formidlede tre kernebudskaber:
- Alkoholisme er en sygdom.
- Alkoholikere kan hjælpes og er værd at hjælpe.
- Alkoholisme er et offentligt sundhedsproblem.
Marty var en karismatisk taler og rejste over hele USA og verden for at give foredrag og starte både A.A.-grupper og lokale afdelinger af NCEA. Hun arbejdede med politikere, lovgivere og indflydelsesrige personer – ofte mennesker, der selv havde kæmpet med afhængighed eller havde nære relationer, der gjorde det.
En kompliceret privatperson
Marty Mann var kortvarigt gift i sine 20’ere, men levede resten af sit liv som lesbisk. Hendes partner gennem 40 år, Priscilla Peck, var en vigtig støtte både privat og professionelt. Sammen ejede de flere hjem, blandt andet i Greenwich Village, New York City, et sommerhus i Cherry Grove på Fire Island – kendt for sit LGBTQ+-fællesskab – og senere et hus i Connecticut. Marty brugte titlen “Mrs.” for at beskytte sit privatliv og undgå den sociale fordømmelse, som både homoseksualitet og alkoholisme blev mødt med i hendes tid.
Selvom hendes offentlige liv var højprofileret, lykkedes det Marty at navigere gennem den mccarthyistiske æra og samtidens sociale normer uden at blive udsat for større skandaler. Dette skyldtes delvist den begrænsede tilstedeværelse af sensationsjournalistik i tiden, men også hendes strategiske tilgange til at balancere sit privatliv og arbejde.
Arven efter Marty Mann
Marty Mann døde i 1980, men hendes arv lever videre. Hun var en pioner inden for offentlig oplysning om alkoholisme og en forkæmper for 12-trins-bevægelsen, som i dag betragtes som en guldstandard for behandling af afhængighed. Hendes liv er en påmindelse om, at selv dem, der kæmper for andres helbredelse, kan bære tunge byrder i deres egne liv.
Du kan læse mere om Marty Mann i bogen: A Biography of Mrs. Marty Mann: The First Lady of
Alcoholics Anonymous, by Sally Brown and David R. Brown.